Thompson Tee VS Drywear

Boots, boots, boots!

5-boot-tips

Chelsea, captoe, wingtip, chukka og listen fortsætter. Hvad snakker jeg om??

Støvler!

Noget som engang var beregnet til militærfolk og motorcykelentusiaster, har så sandelig fået en fast plads i den moderne gentlemans garderobe i dag.

Jeg ejer selv fire par, to par Chelsea & to par Alpine (Alpine = terræn/vinterstøvler).

Jeg har haft en meget stor forkærlighed for støvler, lige siden jeg fik mit første par & går nødigt i andet. Det er dog ikke en mulighed at parre shorts og et par støvler, derfor må jeg når varmen presser på benytte mig af diverse sneakers i stedet.

Jeg benytter mig altid af 5 tips, når jeg køber nye støvler & hvorfor ikke dele dem med jer. Så lad os komme i gang med 5 gode tips, når du skal købe nye støvler.

1. Find den rigtige støvle type
Det er vigtigt at du finder den type støvle, du kan lide & som passer dig. Der flere ting at overveje blandt andet pasform, style & farve. Har du en bredere fod, skal det nemlig tages med i beregningen.

2. Match med din garderobe
Køb en støvle der kan sættes sammen med det du har i din garderobe. Her kan vi både snakke om farve og materiale. En lækker læder støvle vil altid være perfekt til en formel lejlighed. Ruskind ser altid fantastisk ud til casual. Så hav i tankerne hvad du vil bruge dine nye støvler til, men hvis du slet ikke kan bestemme dig, kan du jo købe et par af hver.

3. Vær sikker på de er komfortable
Når du er ude og prøve de mange forskellige støvler i butikken, skal du være klar over, at de vil føles stive i starten. De må dog ikke stramme eller være ubehagelig når du tager dem på. Det gode ved de fleste støvler er at de giver sig og bliver mindre stive i takt med at du bruger dem, men det betyder ikke at du skal føle ubehag når du tager støvlerne på! Hvis du tager de første skridt og kan mærke at der er noget der irriterer hvilket som helst sted på din fod, så er det ikke støvlen for dig! Ingen grund til at få vabler, når der er så mange andre støvler.

4. Køb kvalitet
Vi kender alle udtrykket: kvalitet frem for kvantitet, dette gælder også støvle køb. Støvler er en investering, passer du godt på dine støvler kan de holde i årevis. Du kan selvfølgelig hvis du vil, købe billige støvler og så købe nye når de går i stykker, på grund af billigt materiale eller dårlig bearbejdning. Men så skal du starte forfra med at gå et helt nyt par til. Så derfor anbefaler jeg at købe god kvalitet og få glæde af støvlerne i mange år frem.

5. Køb hvad du har råd til
Du kan altid finde et godt tilbud, der er ingen grund til at undvære mad den sidste uge af måneden for at få råd til de støvler, du bare må eje. Kig på de forskellige websites, jeg anbefaler personligt Asos.com, de har mange lækre støvler & jeg har selv købt flere ting derinde.

Det var mine 5 tips til at købe støvler, jeg håber det vil være en hjælp næste gang du skal købe nye støvler.

Gentlemen, boot up!

'Style is knowing who you are, what you want to say, and not giving a damn.' - Orson Welles

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thompson Tee VS Drywear